Bomavent udfører systematisk vedligehold på ventilationsanlæg for at sikre en optimal funktion og sikre, at kunden får det fulde udbytte af deres ventilationsanlæg.
Systematisk service og filterskift sikrer en økonomisk optimal drift og høj klimakomfort. Filtre der er tilstoppede medvirker til et dårligere indeklima samt større energiforbrug.
Service kan udover filterskift , mekanisk gennemgang, rengøring, smøring mv. også omfatte måling af hovedluftmængder, måling af energiforbrug samt kontrol af automatik. Herudover udfører vores serviceteam fejlfindinger og reparationer.
Med fokus på energiforbruget kan der i forbindelse med service indgå en gennemgang og kontrol af driftstider og automatik for korrekt indstilling. Ved at tilpasse driftstiden for ventilationsanlægget til behovet, kan der ofte opnås betydelige besparelser på energiforbruget.
Vores serviceteam foretager endvidere indregulering af nye anlæg samt lyd- og lufttekniske målinger.
Efter service fremsendes servicerapporter elektronisk.