Bomavent er et veletableret entreprenørfirma med speciale inden for ventilation og indeklima.
Bomavent beskæftiger sig med rådgivning, projektering, salg, installation og systematisk vedligeholdelse af alle former for klima- og ventilationsanlæg bl.a., indenfor:
Kontorbygninger, sygehuse, industri, butikker og storcentre, skoler og undervisningscentre, daginstitutioner, renseanlæg, svømmehaller, laboratorier og operationsstuer, storkøkkener, boligforeninger, frisører, energirenoveringer osv.
Erfaringerne, som vi har erhvervet i gennem ovenstående, har givet os de bedste forudsætninger for at blive en kompetent medspiller ved valg af ventilationsentreprenør.
Når kunden vælger Bomavent som leverandør af nyt ventilationsanlæg, renovering af gammelt, ombygning mv., vælger man samtidig en solid samarbejdspartner, der tilbyder anerkendte produkter og fleksible løsninger - under hensyntagen til fremtidig økonomi og energiforbrug.
Medarbejderne i Bomavent repræsenterer en bred faglig viden og erfaring indenfor vores speciale. Vi beskæftiger os udelukkende med ventilation samt indeklima og er uafhængig mht. produktvalg, således at kundens behov altid kan tilgodeses bedst muligt.
Vi lægger stor vægt på faglighed blandt vore medarbejdere og har som mål at udføre kvalitetsarbejde til kundens fulde tilfredshed.
Bomavent blev etableret i 1992 af Lars Thosti. Indtil januar 2012 har virksomheden til huse i Silkeborgs gamle industrikvarter, men en ekspropriation pga. motorvejen gennem Silkeborg har betydet, at vi fra januar 2012 har domicil på F.L. Smidths Vej i den nordlige del af Silkeborg.
Vore medarbejdere har fra 4 – 25 års brancheerfaring.
Vores slutprodukt til kunden afhænger i høj grad af vores valg af leverandører og samarbejdspartnere - vores krav er høj kvalitet og funktion til en konkurrencedygtig pris.
Vi har en fast kreds af samarbejdspartnere - valgt ud fra mange års erfaring og samarbejde.